Quick Fix

Hele familien er kommet tilbage i hverdagens rumlen med arbejde og skole efter en lang skitur hen over jul og nytår. Pludselig er vinterferien så over os. På arbejdet sker der ikke rigtigt noget og skolen er ferielukket så datteren går derhjemme og keder sig. Da vi er igang med den sidste oprydning efter skituren kommer snakken om ikke vi skulle tage en sidste tur i denne sæson. Det kunne jo være fedt lige at få et quick fix med de sidste carvingsving og endnu engang mærke en godt "preppet" løjpe suse under sig.

Valget faldt på Isaberg Mountain Resort som er placeret inden for ca. 350 km. kørsel fra Polarvognens faste base midt på Sjælland. Vi får pakket mad og grej og er klar til at tage afsted en sen eftermiddag i slutningen af vinterferien.

Vi ruller ud igennem den skandinaviske nat og kommer hurtigt væk fra den svenske vestmotorvej, hvor de sydsvenske landeveje primært deles med store lastvognstræk med millioner af candela i projektørerne på frontgrillet, som gør nat til dag. Endnu engang bliver vi bekræftet i at natkørsel i Sverige er noget ganske andet end at køre ned af Autobahn en sen aftentime. Landevejene i Sverige er gode, brede og ligger godt i læ dybt inde imellem skove og klipper. Find et lastvognstog og hæng så på så længe som muligt. Læg dig på den gode side af 100 meters afstand så er du sikker på at komme frem med jævn og god hastighed. Når så lastvognstoget drejer fra gælder der én regel.............. tænd det lange lys og sørg for at have masser af det. Her er mørkt, rigtigt mørkt og det er rart at se elgene på god afstand.

Vi har planlagt at ankomme først på natten og så smide os på P-pladsen foran porten til campingområdet. Vi bliver dog lidt overrasket over, at der er en kraftig skiltning, der gør klart opmærksom på, at de ikke ønsker overnatning på hverken P-pladsen eller rastepladsen lige over for indkørslen. Vi bruger så en ½ times tid på at afsøge området for mulige steder at sætte benene ned og få et par timer på øjet. Vi vælger pladsen foran Källeryds Kyrka, hvor der er fredeligt sådan en februar nat midt i vinterferien.

Om morgenen er der om muligt endnu mere stille end aftenen før. Hos vintertosser som os, der elsker at campere uden for sæsonen og gerne om vinteren er sådan en helt speciel stilhed en klar indikator på netop en ting....... SNE!!

Ganske rigtigt. I de 5 - 6 timer vi har lumret under dynen og Aldefyret har varmet os, er der faldet ca. 15 cm frisk hvid nysne.

Nu er vi pludselig rigtigt på vinterferie. Aftenen før var vejene sorte og tørre, nu er de forvandlet til smukke hvide vinterveje med udsigt til sneklædte graner. Det er som om der bliver hvisket: "Velkommen til det Sverige vi alle drømmer om......".

Efter indtjekning i receptionen finder vi hurtigt på plads på matrikel 22 med udsigt til løjperne og under 50 meter til den nærmeste lift. Det tegner til at blive nogle rigtigt fine dage her på Isaberg Mountain Resort. Vi er kun få timer hjemmefra og på rigtig vintercamping med både kulde og sne. Et spørgsmål, der ville være nærliggende at finde svar på, kunne være, om det overhovedet betaler sig at køre de mange km. til Alperne for at lufte Rossignol skiene? Det spørgsmål lader vi lige stå et øjeblik.

Vi tilbringer 2 døgn på Isaberg Mountain Resort. Vi får faktisk kørt betydeligt mere intensivt på ski end vi er vant til fra Alperne. Torsdag og fredag er der aftenkøring så mulighederne for mange timer på ski ligger lige til højrebenet. Om aftenen er der fri wifi med i prisen, så det er bare om at få sat film på fra Salomon Freeski og drømme om endnu mere fedt skiløb og oplevelser ude i naturen.

Det store spørgsmål om nord eller syd
Tilbage til spørgsmålet om hvorfor vi ikke blot køre til Sverige på skiferie i stedet for at rakke ned igennem Europa til Alperne.

For Sverige taler, at her er gode løjper med masser af lys i de mørke timer. Her er god plads til børnene og sproget er nemt at arbejde med. Vejnettet er godt at køre på, og man kommer langt på få timer. Skianlæggene er selvfølgelig mindre end i Alperne til gengæld ligger de tæt på hytter og camping. Det er lidt råt og på naturens præmisser, som vi godt kan lide det.

Imod taler de samme erfaringer, som vi har skrevet om andre steder i vores beretninger. Faciliteterne i Skandinavien minder mere om lejrpladser end om campingpladser. Efter vores mening er der en grund til, at svenskerne holder så meget af at rulle rundt i store vogne med prædikatet "vintervogn" malet ud over hele vogntoget. Man skal simpelthen kunne rumme det hele selv. Her er ingen familierum, tørrerum til ski og tøj. Køkkenfaciliteterne ligner noget vi oplevede i vores ungdom på et nedslidte kollegier omkring DTU i Lyngby. Restauranter er der ikke meget af hverken oppe i løjperne eller nede i beboelsesområderne.

Alt ialt mener vi, at der er tale om to forskellige oplevelser. Sydpå er der mulighed for luksus med cafe og byliv. I Skandinavien er det "the real deal" og mere primitivt. Vi elsker at udforske begge dele, når vi rejser rundt i Polarvognen, så vi har ikke et svar på spørgsmålet om, hvorfor man skal gøre det ene frem for det andet. Det bliver et valg for den enkelte.

Vejen hjem
Det er tid at pakke sammen og vende snuden hjemad. De sidste opdateringer på Facebook skal klares og duften af frisk kaffe breder sig, imens den løber i termokanden, der skal gøre turen hjem hyggelig.

Det er begyndt at sne igen, og da vi ruller syd på tager det til. Det bliver til en lang tur ud mod kysten ved Halmstad, hvor vi drejer sydover ad motorvejen imod en Øresundsbro, der ender med at lukke for lette og vindfølsomme køretøjer. Faktisk kommer vi ikke meget over 50 km/t på vejen mod Halmstad. Sneen lægger sig tungt og bliver hurtigt kørt til en fastpresset masse, som er at sammenligne med ren is tilsat sjap. Der er kun en ting at gøre. Vi finder tålmodigheden frem og afstemmer farten efter vejrliget

Nu er polarvognen kørt i hi for resten af vinteren. Vi skal have fikset et par småting og lavet en ordentlig gang hovedrengøring, før vi er klar til nye eventyr. Næste gang vi ruller ud på eventyr vil vejret være lidt varmere, til gengæld vil turen blive betydeligt længere. 

Til Skandinavien har vi kun en ting at sige: "Wee Will Bee Back"