Mercedes-Benz, Loreley & Deutche Ecke

Kursen er sat mod Stuttgart i denne efterårsferie. Vi skal møde bedsteforældrene og sammen udforske Mercedes Benz Museet og mulighederne i den sydtyske storby.

Efter en god lang dag på motorvejen roder vi lidt rundt omkring afkørsel 100 på A7. Inden vi finder frem til et overnatningssted, falder vi over en flot oplyst kirke midt ude i det mørklagte landskab. Det er Wallfartskirche Fährbrück, som ligger klart oplyst i den kolde nat. Vi tager lige et stop og benytter lejligheden til at skyde et par stemningsbilleder.

Efter lidt mere søgen i nærområdet ender vi på Campingplatz Estenfeldt. Her er campingfatter klar med kølig Weissbier og levering af friskt morgenbrød.
Næste morgen er der frost på ruderne, da vi tænder op under oliefyret for at få lidt plusgrader på kølevandet, før det går løs igen med turen videre sydover.

Da vi lægger an til indflyvning på motorvejen får vi en af de sjældne oplevelser, som vi sætter allerstørst pris på, når vi er ude og rulle: Solen kravler langsomt op over horisonten, temperaturen ligger lige over frysepunktet og der er masser af fri vej til rådighed.Så er det blot at få kaffen i koppen, god musik på spillemaskinen og armen i karmen..........................

Mødested Stuttgart
Aftalen er at vi mødes på Campingplatz Canstatter Wasen bag den store festplads i Stuttgart. I ugerne før vi ankommer, kører der oktoberfest på pladsen. Der går hvert år over 2 millioner mennesker igennem øl-teltene på 14 dage i ugerne 40 og 41.
Indkørslen til campingpladsen ligger bagest på festpladsen og kan være lidt tricky at finde frem til, så brug lige GPS eller print vejledning hjemmefra.
Mandag formiddag i uge 42 bærer området selvfølgelig præg af denne fest. Campingpladsen er i ugerne base for en stor gruppe af service og rengøringspersonale, som er igang med at pakke sammen og samle vogntog, der skal fragte dem videre til den næste byfest eller lignende arrangement.
Da klokken bliver hen ad 12, er pladsen på vej tilbage til sin normale udseende som campingplads tæt på centrum i en pulserende storby.

Stuttgart City

Vi er i den rige og ressourcestærke del af Tyskland. Her har bilindustrien hjemme, og nord på op mod Rhinen er der stor koncentration af kemisk- og medicinalindustri. Det er her Tyskland skraber Euro sammen til landets velstand.

Byens gamle centrum blev stort set udslettet under Britiske bombetogter i efteråret 1944. Det betyder, at bykernen består af nyere bygninger og derved fremstår som et monument over en heftig genopbygning, der mangler en smule sjæl og charme.

Her er masser af muligheder for kultur, shopping samt besøg på cafeer og restauranter. Alle de store brands er repræsenteret på byens hovedstrøg Königsstrasse, som munder ud i den store Slotssplatz, hvor det gamle slot nu benyttes af Finans- og Erhvervsministeriet.

Som mange andre steder i denne del af Europa er der også en masse delikatessebutikker, som kan forsøde tilværelsen for både lokale og godtfolk på træk rundt i ferielivet. Her er chokolade, frisk fisk og gode slagterbutikker med store og eksklusive udvalg af produkter fra hele verden.

Ud over den lokale Starbuck, som altid besøges for at tjekke mail, Facebook og andet godt, er der også forskellige cafeer i mange forskellige udgaver og former. Vi er jo ved indgangen til det sydlige og der er derfor masser af muligheder for udendørsservering både under solens varme stråler og de mere kunstige gaslamper.
Et par forslag til restauranter skal der også lige være plads til. Vi besøgte to under vores ophold i Stuttgart. En lidt traditionel Stuttgart Ratskeller, hvor der serveres traditionelt Bayersk mad i den bedre ende. Et mere internationalt bud er Alte Kanzlei Stuttgart, hvor menuen serveres i en trendy atmosfære af unge og engagerede tjenere.

Vejen hjem i seng
Vandreturen hjem igennem centrum byder på udsigt til en pulserende metropol, hvor byggekranerne er i fuld gang med at udbygge Stuttgart, til endnu mere end den er idag. Vi finder den lokale undergrundsbane, som bringer os de to stop tilbage mod campingpladsen.

Vi benytter, som altid den lokale infrastruktur, når vi bevæger os rundt. Det virker som andre steder i Tyskland velsmurt og effektivt. Vi bevægede os rundt til fods både i centrum og i udkanten af byen uden at føle utryghed på trods af, at bedsteforældrene er over 70, og vi har en datter med i skolealderen. 

Vi tog en enkelt tur ind til centrum i bil under vores ophold. Det fungerede fint som et alternativ med gode oplyste veje og P-anlæg nær byens oplevelser.

Mercedes-Benz museet
Af Polarvognens juniorrapporter

 

Mercedes-mærket er formet som en stjerne, fordi de tre streger betyder persontransport, lasttransport og lufttransport. Det lærte vi på Mercedes Benz Museet i Stuttgart. Da vi ankom til museet var det første der mødte os en stor og imponerende designerbygning i stål og glas. Det imponerende design fortsatte indenfor, hvor det første vi mødte var en af de største Mercedes sportsvogne, der laves. Vi gik hen til garderoben med åbne munde, fordi hele bygningen lignede noget fra fremtiden. Elevatoren var ligesom de elevatorer, der er i den film, hvor mennesket rejser ud i rummet og bygger en fremtidsby. Efter vi havde været inde med jakkerne, gik vi hen for at købe billetter og komme ind.

 

 

Da vi var kommet op med elevatoren og ud på øverste etage, så vi de allerførste maskiner Mercedes havde lavet, fx. både, biler og luftskibe. Her fik man også noget historie omkring Mercedes Benz. Navnet kommer efter en dame, der hed Mercedes, men det underlige var, at hun ikke selv havde kørekort og derfor aldrig kom til at køre en af de biler, hun opkaldte.

 

 

Efter det gik vi nedenunder på 7. etage. Der var lidt mere spændende, fordi der var der gamle og flotte biler. Efter man havde set en, var der en til, og når man troede, man var færdig, var der flere. Helt fantastisk syn. Udover gamle personbiler var der andre gamle transportmidler og selvfølgelig var der også noget man kunne bruge og bygge om til autocamper. Fx. En gammel bil fra år 1910.



 

 

Nedenunder på 6. etage var der biler fra årerne 1914 til 1945. Der var selvfølgelig biler fra den tid, men der var også noget andet. Postbiler, autotransport og lastbiler. Alt var lavet, så hvis der ikke var mere benzin eller diesel på køretøjet, kunne der lige spændes nogle heste foran. Så selvom der ikke var krig imellem 1921 og 1939 i Tyskland, var alting lavet, så det var klar til at gå i krig. Fx var der en postvogn, som var så beskyttet, at man ikke kunne komme ind til dem, der arbejdede der inde. Man talte gennem små huller o,g pengene blev afleveret igennem små sprekker. Den etage, syntes jeg personligt, var den mest spændende. 

 

Efter lidt tid gik vi en etage mere ned. Der nede stod sølvpilen, som mange kender den som. Det, der er specielt ved den bil, er, at dørene åbnes ikke lige som normalt. De åbnes ligesom en bagsmæk. Men der var der ikke rigtig mere at se på ifølge os, så vi gik en etage ned.

 

 



Dernede var der en bus, som dem, der er i 40’erne, nok kender fra deres skoletid, som den bus, man kørte på for eksempel lejrtur med. Og så tror jeg, at Mercedes havede fået et orange flip. De var virkelig orange for at sige det mildt. Fem orange biler stå og trone ud over det hele. Det kalder jeg orange.

 

På 3 etage var vi nået til mere nutids biler. Der var biler fra 1982 til i dag. Der var alt lige fra varevogne til personbiler. Men da der ikke var særlig meget historie der, og der kun var biler, som man også ser på vejene, gik vi videre ned til 2 etage. På den etage er alt, hvad hjertet begærer inde for race og rekorder. Mange ser racerløb som de små hurtige biler, der køre rundt i ring på noget asfalt. Det troede jeg. Men jeg blev klogere. Jeg fandt ud af, at lastbiler også kører racerløb, og at der også er nogle racerløb i skove. Den måde jeg blev klogere på, var ved en lille film, der kørte på en lille skærm. Der viste de Mercedes-Benz tur gennem tiden. Og så er der den underlige maskine, der på billedet under. Ja. Det er en maskine, man kan komme ind i og mærke, hvordan det er at køre racerløb.

Nedenunder var der ikke andet end indgang og garderobe, så vi fortsatte ned i shoppen. Og hvem kan undvære en nøgle med lommekniv og lygte. Her kan også købes bøger og biler, alt efter humør og pengepung. Og selvfølgelig stod der også drømme campingvogntrækkeren, en Mercedes-Benz G-Class 463 diesel med 250 hk og 560 Nm.

Men udover det var der også drømme veteranbilen, en E500 (MOPF2) med AMG trim og V8 motor ydende 320 hk og 420 Nm på benzin.  

 

Efter vi havde gået rundt og drømt lidt, satte vi og fik noget at spise og snakke om biler. Og hvis man har en far og morfar, der kan diskutere om det emnet i flere timer, kan det godt blive en lang frokost. Og som de siger ” vi er ikke nørdet. Vi drømmer bare ”. Og det må man sige, de gør. Heldigvis blev det ikke en særlig lang frokost inden damerne ville hjem og sove til middag. Så vi gik op efter jakkerne og gik hjem.

Så hvis du er vild med gamle og nye biler eller bare er vild med Mercedes Benz, så er museet helt klart en oplevelse. Og hvis man har en morfar og en mor, der er ingeniører burde man nok tage dem med og høre nogle løgnehistorier fra dem!!!

Loreley og Rhinen imellem Rüdesheim og Koblenz
Efter dagene i storbyen sender vi bedsteforældrene nord over mod Danmark, imens vi søger op langs Rhinen imod Rüdesheim og Koblenz.
Mange, der læser disse sider, har set Peer Neslien´s video Rhinen i flammer fra Rüdesheim, hvor han rapporterer fra den årlige vinfest.
Vi vælger at køre lidt forbi Rüdesheim for at finde frem til Natur Camping Suleika. Denne plads ligger oppe i vinmarkerne i en slugt med fantastisk udsigt ned over Rhinen fra stort set alle pladser.
Der skal dog lyde en lille advarsel. Pladsen er ikke let tilgængelig. Der er en tilkørsel igennem den øverste del af vinmarkerne på et par kilometer, som ikke efterlader megen plads til slinger. Mange gange tænkte vi at der ikke kunne være en campingplads for campingvogne og mobilhomes for enden af vejen. Men det er der.Også fremme på campingpladsen er adgangen til pladserne meget stejl.
Ud kørslen fra pladsen går ned af en lang stejl indkørsel og tilbage langs bunden af vinmarkerne.

Aktiviteten på Rhinen er høj. Det er en af Europas største hovedfærdselsåre for godstransport. Der ud over er landskabet godt skåret for vandreture og andre naturoplevelser i den lidt lettere ende af motionskalaen.
Vi er helt klart i landet for autocampere og grupperejser. Vi ser masser af asiatiske og amerikanske turister på henholdsvis de lokale hoteller og cruisebådene.
Vores dag i lokal området sluttede med udsigt til Loreley, der med sin sang lokker søfolkene i forlis, når de passerer et af de skarpeste hjørner på Rhinen.

Koblenz

Den sidste oplevelse på denne tur bliver Koblenz. Her er der masser af tysk historie at udforske. Byen har på trods af heftig beskydning med artilleri i de sidste dage af anden verdenskrig en flot gammel bydel i umiddelbar nærhed af den øvrige meget moderne metropol.

Før den afsluttende shopping er der lige plads til en sidste anbefaling fra den gastronomiske front. Den Italiensk konceptrestaurant Vapiano serverer frisk tilberedt klassisk italiensk mad til sultne frokostgæster i Koblenz.

Vores efterårstur ender her i Koblenz på Deutzhe Eche foran statuen af kejser Wilhelm I, hvor floderne Rhinen og Mosel mødes i deres strømmen imod Nordsøen på den nordtyske kyst. Vi har endnu engang haft fornøjelsen af tysk gæstfrihed, gastronomi og ingeniørkunst til underholdning for hele familien.