Italy second edition



Er det den sidste gang……?!

Hvornår er det sidste gang, at ens datter vil bruge en god bid af sin sommerferie og rejse alene ned igennem Europa med sin far. Jeg ved det ikke, men er lykkelig for at jeg endnu engang har muligheden for at lægge ud på en sommerferie sammen med Polarvognens juniorrapporter, vores datter.

Aftalen er, at vi skal finde godt vejr og mulighed for at dase, før moderen ankommer til Bologna den sidste weekend i måneden. Det giver os 8-10 dage i hinandens eksklusive selskab.
Starten går ned igennem Jylland og ud af de tyske motorvejsstepper. Det skal vise sig, at vi selv efter vores standard, får en lang tur igennem Danmark og Tyskland. Faktisk er det som om, at vi ikke rigtigt kan få skred i tingene.

Første eftermiddagspause tager vi lige syd for Kolding i Sjølund, hvor vi nyder solskinnet foran Vejstrup Kirke. Med det lille fremskridt vi har præsteret hen over dagen, må vi konstatere, at de lyse timer ikke rækker til særligt langt ned i Tyskland. Det er faktisk første gang, at vi ikke engang krydser Elben, før vi må smide os for natten.




Det bliver Camping am WeissenBrunnen, som lægger plads til vores stopover. Her sker ikke meget midt på sommeren. Enkelte er på gennemrejse lige som os og ellers er der et par få fastliggere, der holder fanen højt. Vi kan konstatere, at toiletter og bad er i pæn og ren stand, og det er jo alt, man skal bruge før en god nats søvn.



Videre, videre, videre…….
Vi rammer Autobahn til vores sædvanlige tid. Lad os kalde det lidt hen på morgenen. Målet for dagens distance er beskedne. Vi forventer at ramme Camping am Auensee i Leipzig sent på eftermiddagen eller først på aftenen.
Det viser sig at være en rigtig god beslutning med beskedenhed. Da vi rammer A9 efter en ordentlig gang kø ind mod Berlin, viser termometret på rastepladsen 32 grader. Det bliver til en rigtig varm dag i det midttyske, og vi er godt møre begge to, da vi endelig spotter afkørselen til Leipzig.


Camping am Auensee er en fast transitplads for Polarvognen. Den har åben hele året, og der er pæne faciliteter med gratis varmt vand. Af erfaring ved vi, at det gratis varme vand kan være særdeles kærkommen en sen vinteraften på vej mod alpernes snedækkede tinder. En anden ting vi har lært, er at sætte pris på muligheden for levering af TakeAway direkte til ens egen plads. Dette behov opstår, da de nærmeste restauranter har lukket om vinteren og i den tyske industriferie. Læs om indtjekning i vintersæsonen i vores beretning: Zugspitze 2011 - 2012




Mod Østrig og Alperne
Vi er fortsat udfordret i forhold til varme og motorvejskøer. Vi er nu midt i den sydtyske ferietrafik og varmen bliver bare mere og mere fugtig. Efter timer med langsom eller slet ingen fremdrift kan vi endelig se Alperne. Vi beslutter at droppe vejen over Salzburg og i stedet satse på at sætte kursen mod Brenner passet.
Høj fugtighed og høj temperatur kan kun ende med en ting, når man befinder sig på nordsiden af Alperne. Regn og torden i rigelige mængder. Vi passerer grænsen imellem Tyskland og Østrig i et gigantisk tordenvejr. Vi finder hurtigt frem til et roligt sted hvor vi bliver mødt med store smil og østrigsk varme trods det elendige vejr.

Brenner og så lige ned til venstre
Vi starter ud tidligt på formiddagen, Vi vil bare syd på og ned i varmen. Alt går faktisk rigtig godt indtil stigningen op mod Europa Brügge. Her er der så dømt endnu en gang ferietrafik. Da vi når på den anden side af Bolzano og endelig får lidt fri vejbane er klokken ved at være 17, og vi havde brugt en hel dag med en gennemsnits hastighed på 27 km/t.
I Trento tager vi en hurtig beslutning om, at søge imod noget vi kender, og hvor vi ved, at vi kan finde ro og plads til at slappe af. Kursen sættes imod Lago di Caldonazzo og Camping Belvedere .



Lago di Caldonazzo er endnu en genganger fra et tidligere eventyr med Polarvognen, hvor vi brugte et par dage på nabopladsen Camping Spiaggia. Læs mere i vores beretning: Giro d´ Alps
Camping Belvedere er en familiedrevet plads med en stor cafe med tilhørende terrasse. Der er ikke en decideret restaurant på pladsen, så mad skal man uden for porten og hente. I hele sydenden af søen findes op til flere udmærkede restauranter med traditionelt italiensk mad og vin.
Pladserne er som andre steder sydpå forholdsvis små. Til gengæld er toiletforholdene på Camping Belvedere flotte og spotles clean hele døgnet.




Lidoen og Venedig
Efter et par dage med ro, god mad og lidt svømmeture i søen er vi igen klar til nye udfordringer. Trafikken er aftaget, og vi beslutter at søge ned langs kysten syd for Venedig. Vi vidste det egentligt godt, men vi bemærker begge to, at vi nu er på danskernes trækrute imod de store pladser ved den italienske Adriaterhavskyst. Vi slår os ned ved byerne Porto Garibaldi og Comacchio.



Der er ingen tvivl om, at der er ryddet gevaldigt op i området igennem de sidste 10 til 20 år. Lokalbefolkningen har forstået, at turismen nok er den primære indtægt, og at det kræver, at der er styr på affald, vandmiljø og infrastruktur. Der er EU´s Blå Flag langs hele kysten, og affaldet er pænt gemt væk i en nogenlunde fungerende renovationsordning.
Vores oplevelse er dog, at eksempelvis vandet ved stranden har en grøn/brun lød over sig, og oplevelsen forstærkes af bevidstheden om, at brakvandet faktisk er en del af en stillestående lagune.
Hvis man så et kort øjeblik skulle glemme, at det er laguneområde, man befinder sig i, bliver man hurtigt mindet om det, når man tæller myggestikene før sengetid.

Maden kan vi ikke klage over. Hverken på restauranterne eller hjemme på grillen. Som en bekræftelse på at havet og lagunen faktisk er forholdsvis rent, ser man stor aktivitet med store og små fiskebåde. Skaldyrs fiskernes små huse på pæle i lagunens lave vand vidner også om, at der faktisk er et spisekammer gemt under overfladen.

Om aftenen udforsker vi de stille gader og bruger lyset i skumringen til at fange nogle gode stemningsbilleder fra gaderne i Comacchio. Og nogle gange må man helt ned og kravle for at få det helt rigtigt.




En dag i Venedig
Når man kommer sydfra og kører mod en dag i Venedigs centrum er den nemmeste vej SS309. Når man nærmer sig, drejes fra mod Fusina. Her findes en stor P-plads og færgefart direkte til centrum. Der er også mulighed for camping med direkte udsigt til Venedig. Dette er dog endnu ikke testet af Polarvognen.
Til gengæld er der ved færgeterminalen en unik mulighed for at komme helt tæt på skibstrafikken. Vi brugte en halv times tid på at følge skibene under indsejling til Venedigs industrihavn og fik snakket om, hvordan det hjemme i Danmark faktisk kan være svært at komme så tæt på havnelivet.



Man ankommer direkte i centrum af Venedig, når man benytter færge fra Fusina. "Stoppestedet" ligger lige ved Santa Maria del Rosario. Så er det blot at sætte det ene ben foran det andet og bevæge sig ud i oplevelserne. Selv om vi mødte store grupper af turister, der blev ledt rundt som kvæg på vej til malkning, var der faktisk ok plads til alle.


Vi fandt hurtigt Marcus Pladsen og slog os ned på den cafe, der har en af de bedste udsigter til livet på pladsen. Det blev til turens absolut dyreste pause. 30 Euro for 2 glas lunken juice på ca. 2,5 dl. pr. næse.
Til gengæld var der levende orkester, der spillede klassisk musik, en tjener, der udelukkende havde til opgave at skræmme duer væk med en lille blomstersprøjte, og amerikanere, der mildest talt bliver overraskede over regningen, når de har sippet en flaske hvidvin og deres MasterCard ikke har dækning. Vi havde en fest og fik grinet en masse.........



Hvad skal man skrive om en vandretur rundt i Venedigs centrum? Tjaaa man kan jo starte med en opfordring til ens medrejsende om at benytte skraldespandene i stedet for at efterlade affald mere eller mindre kunstfærdigt rundt omkring i den smukke by.


Stemningen og de syn, som vi mødte, taler for en stor dels vedkomme for sig selv. Der er gondolerne, der ligger klar til at fragte turister, familier og kærestepar rundt i kanalerne med start under Sukkenes Bro imellem fængslet og retten. 
Man kan hoppe i en Taxi-båd og suse rundt i havnen med udsigt til tårne, spir og krydstogts skibe. 
Man kan også dvæle i udsigten fra Studenternes Bro og blot suge indtrykkene ind, imens tankerne eksempelvis flyder afsted imod film, der er blevet til i denne kulisse.






Når dagen er omme, og det er tid at søge tilbage mod Fusina og den parkerede bil, kan man nyde den sidste lyse time imellem de mange småfærger og andre både, imens man bevæger sig i susende fart over lagunen med fiskene springende fra færgebussens hækbølge.



Familien samles atter i Bologna

Vi har aftalt at mødes med fruen i familien i Bologna. Der har været travlt i den hjemlige virksomhed, så det har været svært for hende at slippe afsted. Kort før Polarvognens afgang lykkedes det dog at få hevet 14 dage ud til sommerferie, og det blev aftalt at mødes en torsdag i Bologna Airport for herefter at samle familien i de sidste uger af ferien.

Vi tjekker ind på Centro Turistico Cittâ di Bologna en sen onsdag eftermiddag og gør os klar til at udvide besætningen. Efter en grundig etablering på pladsen og en mindre oprydning og hovedrengøring er vi klar. Så er det blot at kaste sig ved poolen og vente på, at flyveren lander.

Efter vores badetur er klokken blevet hen ad 19, og turen ind til Bologna for at finde noget mad virker helt uoverskuelig. Vi finder derfor vej til pladsens pizzaudsalg for lige at få stillet sulten. Her kommer en af turens lidt større overraskelser. Vi får det sidste ledige bord på terrassen og får udleveret et menukort indeholdende alt godt fra det traditionelle nord italienske køkken. Her bliver maden tilberedt og serveret med godt håndværk. Rødvinen dekanteres selvfølgelig med instruks om, at iltning vil tage 15 minutters tid, og at vi imens kan nyde en lille komposition af antipasti.
Min mistanke om, at personalet kan lidt mere end den gængse pizzabokser, man normalt finder rundt omkring på diverse tivolipladser ude ved Lidoen, bekræftes, da jeg kommer igennem cafe- og bardelen af restauranten. Her prydes væggene af billeder fra familiens fortid som restauratører i Bologna sammen med eksempler på medieomtale fra lokale aviser.
Inden vi gik i seng, blev der lige bestilt bord til en middag mere, når familien endeligt blev samlet næste dag.


Vi fandt hurtigt sammen som familie igen, og så er det jo om at komme ud og opleve noget under de fremmede himmelstrøg.
Bologna er en gammel by. Den kan spores tilbage til 534 f. Kr. I 1088 blev byen til universitetsby og behovet for boliger steg eksplosivt. Dette behov udløste traditionen med at bygge nye huse uden på eksisterende bygninger. Da behovet for nye boliger var stort, blev der bygget uden på stort set alle huse i den gamle by, og det udløste så en ny problemstilling. Hvor skulle trafikken være, hvis vejarealet blev inddraget til byggeri? Et par fiffige embedsmænd fandt derfor på, at de nye bygninger kunne sættes på søjler og derved svæve over fortorvene. Det blev til de mange søjlegange, som man idag kan se i Bolognas bybillede.


I Bologna kan man shoppe. Det kan foregå i nær ved alle prislag. På Piazza dell´8 Agosto er der klassisk marked fredag og lørdag. Her findes billigt tøj og bling bling accesseries i overflod sammen med toiletartikler og diverse småelektronik. Et kort øjeblik kan man undres over, om der på sådan en markedsdag overhovedet findes en Fiat Ducato på det italienske vejnet, eller om de alle er samlet her på pladsen.


På et andet niveau kan man så vælge at gå all in. Skoene er selvfølgelig enten håndsyede efter din personlige læst, eller også er de speciel edition fra fabrikken med vandrestøvler til din næste hike i Dolomitterne.



Når shoppegenet så er stimuleret, er der mange muligheder for at spise klassisk italiensk cafemad og se mere til arkitektur og kultur, som er en integreret del af bybilledet i Bologna. Husk at kigge ind i porte og smøger, som godt nok ligger hen i skygge men indeholder mange muligheder for oplevelser. Søjlegangene leverer også forskelligartede oplevelser, hvis blot man husker at se op og være nysgerrig.







Uden for Bologna i bakkerne omkring byen ligger Santuario Madonna di San Luca. Idag kan man køre hele vejen op til kirken og parkere tæt ved porten. På vejen imod kirken fra p-pladsen ligger en udmærket lille restaurant, hvor italienerne nyder søndagsfrokosten sammen med familie og venner.
I gammel tid var adgangsvejen af en ganske anden karakter. Dengang kunne man kun komme op til kirken igennem det tilstødende klosters buegang, som består af 666 buer og en masse trappetrin. 
Kirken er grundlagt i 1193 oven på et kapel fra 1160, som indeholdt et jomfruikon fra Konstantinobel hjembragt af en pilgrim i det 12. århundrede.



Perugia og Assisi

Vi fortsætter sydpå ind i Umbrien. Kursen er sat imod Assisi. Vi lander på en plads lige for foden af byen med udsigt op imod Basilica of Saint Francis på pladsen Camping Village Assisi. Pladsen udmærker sig ved at tilbyde endnu en god og veldrevet restaurant med veltillavet lokal mad. Der er god skygge på pladsen og parcellerne er af en god størrelse i forhold til de gængse tilbud her nede sydpå. De sanitære forhold dækker det nødvendige uden at være prangende.

Første udflugt går til Perugia, som ligge et stykke nordpå i forhold til Assisi. Vi parkerer i kælderen under busstationen og kaster os ud i Perugias lyksaligheder. Byen ligger spredt op af en mindre bjergtop, hvilket giver stejle niveauforskelle. Løsningen er en udbredt brug af rulletrapper, som for de flestes velkomne er bygget ind i det gamle borgsystem. I de gamle gange er der nu indrettet små gallerier og butikker, hvor kunsthåndværk udstilles og sælges.


Perugia er en klassisk gammel italiensk by med masser af oplevelsesmuligheder. Faktisk var Perugia en vigtig hovedby, længe før Rom blev opbygget til at være verdens navle. I Perugia samledes datidens herskere og førte politik som fordelte den lokale rigdom.
Generelt bliver Perugia besøgt af færre turister end de nærliggende store byer Firenze og Pisa. Der er derfor god mulighed for at nyde kulturen og arkitekturen i lidt mere rolige omgivelser her.





Når turen går til Italien er is et obligatorisk indslag. I Perugia kan is nydes på Piazza IV Novembre på trappen foran det gamle rådhus med udsigt til torvets fontæne.


Fra campingpladsen er der udsigt op imod Basilica di San Francesco i Assissi. Herfra kan man enten tage bussen eller nå den gamle by til fods i løbet af en times tid. Oppe i byen mødes man af en surrealistisk sammenblanding af højtidelig kirkestemning, katolsk merchandise salg og restauranter, der kæmper med at fremstå seriøse og kvalitetsbevidste.
Her kan man i samme billede fange en autentisk munk, der foretager en byvandring for pilgrimme og en turistshop med alskens kitsch til de mere letlevende turister.
Her er flot og masser af historie at studere. Man skal dog kunne abstrahere fra den lidt overgearede turiststemning for rigtigt at kunne komme i dybden med alle de klassiske og historiske indtryk.




Pisa, Firenze og en strandtur med udsigt til Elba


Fra Asissi går turen videre mod vest. Vi vælger at tage turen over Volterra af SR68 for at se andet end Autostrada, Det er en smuk tur som snor sig langs kanten på Berignone Nationalpark, hvor der er mulighed for at bade og vandre. Vi fravalgte dog vandreturen og satsede på grund af varmen på at søge direkte ud mod kysten.
På turen er der rig mulighed for at holde kaffepause med flot udsigt. Det skal dog siges, at vejene bugter sig en del både op og ned og rundt i skarpe sving. Vejene er dog ikke dårligere, end at forholdsvis store lastbiler faktisk kører her dagligt.


De læsere, der føler sig inspireret, kan lige kigge videoen igennem og bestemme sig for, om det er noget, man vil binde an med.



Efter en lang og spændende dag på de italienske landeveje ankommer vi til Camping St. Michael. Beduinlejren bliver hurtigt slået op og grillen tændt. Nu er det tid til badeferie og afslapning i et par dage.


Camping St. Michael ligger lidt tilbagetrukket fra stranden og den hektiske strandvej, der fører op til byen Marina di Pisa. Der er shuttle bus og adgang til privat strand med i prisen, når man bor på Camping St. Michael. Inden man bliver alt for begejstret, skal det dog påpeges, at strandstykket for håndklædegæster er yderst begrænset og en strandstol koster 15 euro pr. stk. og hunde er ikke velkomne, hverken på pladsen eller på stranden.
Vandet er der dog ikke noget galt med ,så vi hopper i bølgerne og køler af et par timer, før turen går hjem til kaffe og italiensk kage. Et lille fif skal gives til "Kagemanden", som har en varevogn parkeret ved shuttlebussens pick up spot. Her kan der købes originalt bagværk og frugttærter til kilopris.



Camping St. Michael er en typisk strandplads med et mix af italienere, der holder ferie ved vandet og nomader, der tjekker ind til et par dages afslapning.
Her er en lækker pool med en god restaurant. Her er minimarked og bar, som dækker stort set alle fornødenheder. Om aftenen er der "hollandsk" underholdning med alt, hvad dertil hører af støj og dårlig stil.
Støj niveauet er dog acceptabelt, da fællesområdet er holdt lidt væk fra pladserne. Vi valgte at lægge os lige inden for porten og var derved fri for støj og trafik. Det er selvfølgelig en smagssag, om man prioriterer fællesskab og liv eller ønsker det lidt mere roligt. Her kan man sådan set få det, som man ønsker det.






Så er det tid til at få set en af de helt store turistfælder. Vi ruller ind til Pisa og parkerer ved stationen, hvor der er en hegnet p-plads. Da temperaturen nærmer sig 36 grader, og der er sol fra en klar himmel, er der brug for solcreme og rigeligt med vand.
Vi begiver os ud i en lang og spændende dag, hvor vi både får set de obligatoriske bygningsværker omkring Det Skæve Tårn og samtidig nyder synet af alle vores rejsende turistkollegaer, der lystigt overtræder alle skiltede henvisninger for at få det obligatoriske billede af sig selv, imens man holder tårnet på plads.





Der bliver dog også tid til at se lidt af det Pisa, som er knapt så overrendt. Faktisk er der forholdsvis fredeligt alle andre steder end lige omkring området med Det Skæve tårn.
Her er faktisk mulighed for at finde en stille cafe og nyde skyggen, imens det naturlige gadeliv ved den lokale bladkiosk udspiller sig.
Man kan også finde en lille købmand og købe lidt mad for så at sidde på en trappe og indtage frokosten, imens lokale skønheder triller forbi på den klassiske Vespa.
Hvis man er lidt fræk og går med ind i en opgang til private lejligheder, så kan man opleve baggårde med små haver og oaser, hvor der dyrkes frugt og grønt.
Dagen slutter med udsigt fra Ponte della Citadella mod Chiesa di Santa Maria della Spina og ud over floden Arno.









Sidste udflugt på denne tur går til Firenze, og den starter med en lille advarsel. Hvis man blot sætter GPS på find parkering, så kan det blive underholdende. Vi valgte at finde Quick Garage Centro, da vi tænkte, at det må da være et skyggefuldt P-hus. Ja, som det ses, bliver der parkeret i etager her i garagen. Vi kan dog ikke lige se muligheden for at få plads til Benzer oppe under loftet.......

Der er masser at se i Firenze, og vi fik kun kradset i overfladen under vores besøg. Det blev til et kig på katedralen og en slentretur rundt om Arno med en tur over Ponte Vecchio. 
At udforske Firenze er ikke gjort med at opleve frustrationen hos turister, der på trods af tydelig skiltning med krav til påklædning, har stået i kø i timer for at blive afvist på trappen foran katedralen grundet upassende påklædning. 
Polarvognen vender tilbage en anden gang, men vælger nok en anden årstid for den næste tur. Inden da skal vi også lige nå at forberede os lidt hjemmefra, så vi virklig kan kaste os ud i kultur- og kunstoplevelserne.









Hjem igennem Østrig
Turen lakker mod enden og arbejdslivet glæder truer i horisonten. Vi pakker sammen og begiver os nord over Brennerpasset. Inden vi rammer den Tyske Autobahn, svinger vi lige ind forbi Erhwald i Østrig.
Her får vi en dag med høj solskin og tålelige temperaturer. Vi får vandret og drukket kaffe oppe i højderne imellem køer med koklokker og heste, der sommergræsser på de græsklædte skipister.
Dagen efter er der trukket tunge regnskyer op over Alperne fra sydøst. Alt er pakket aftenen før, og vi sætter kursen mod Danmark tidligt og sætter punktum for ferien her.




Summetanker....
Det er søndag formiddag, vi er kommet ind i oktober og udenfor begynder farverne på træerne at få efterårsfarver. Jeg er ved vejs ende i beretningen om vores anden tur til Italien. I tankerne har jeg genbesøgt oplevelser og steder, som både er kommet med i denne beretning og andre er udeladt.
Tilbage er tankerne om at rejse alene med børn og bruge tiden sammen på at opleve, snakke og bare være stille sammen.
Når vi rejser, som vi gør, er der selvfølgelig et savn om at være sammen som familie hele ferien, som er svært at erstatte med turoplevelser.
Som jeg indledte denne beretning er der en snigende tanke om, at det måske er sidste gang jeg får muligheden for at rejse "solo" med datteren, der presser sig på. Jeg krydser arme og ben, på at jeg får en ny mulighed, inden datteren finder andre rejsefæller.




Men indtil vores datter finder andre rejsefæller fortsætter eventyret med Polarvognens tremands besætning. Når tiden så kommer til ,at vi afmønstrer juniorrapporteren, så fortsætter vi andre ufortrødent med ture ud på Europas landeveje.

Vi ses....!







2 kommentarer:

  1. Tak for en fin tur - i får imponerende mange km ud af det på sådan en 2-3 ugers tid. Vi deler følelsen om børnene, Vi kører selv med 3, men da alderen nu hedder 10, 17 og 18 så har vi set i øjnene, at vi nok kommer tl at køre som som trio med den yngste - det fortsætter så heldigvis nogle år
    Kh Erik & Simone

    SvarSlet
  2. En väldigt trevlig reseberättelse, jag tycker verkligen om husvagnslivet och hoppas att sonen som blir snart 14 år vill följa med på våra turer ut i Europa. Jag har fått många idéer och förslag efter att ha läst era reseberättelser.
    Hälsningar från Björn Ek med familj.

    SvarSlet