mandag den 11. januar 2016

Jul og nytår 2015/2016

Mange vejfarende har mærket fornemmelsen af at vågne en tidlig morgen og føle daggryet bryde frem af nattens mørke. Farverne, lugtene og lydene er mere intense i disse skumringstider omkring solopgang. Det gælder også på det lille Autohof ved afkørsel 91 lige nord for Fulda på A7, hvor lyset er ved at bryde igennem. Vi er i løbet af natten trillet ind imellem vores store tunge rejsefæller fra motorvejen og fundet ro imellem en tanktrailer og en flok lastbiler der er gået på tidlig juleferie her weekenden før juleugen.



Endnu en morgen gryer i Polarvognen. Kaffen brygges med udsigt fra køkkenvinduet til Tysklands højeste bjerg på 2900 meter.
Imens vi rumsterer lidt rundt og finder tøj og skiudstyr frem, kan vi se, at vejret ikke rigtigt er kalibreret i forhold til Polarvognens vinterrejseplaner. Faktisk har vi haft svært ved at spotte sneen på vores tur ned igennem Tyskland.
På vej op til campingpladsen Aktiv & Familienresort Toriler Zugspitze her i Erwald har vi set, at de nederste løjper henstår fuldstændigt grønne og lifterne derfor selvfølgelig ikke kører.
Derfor søger vi lidt højere op til de mellemste pister, der ligger i 1200 til 1600 meters højde. Her satser vi på at finde lidt mere af "det hvide guld", som vores fritidsinteresse er så afhængig af.



På den anden side af byen Ehrwald ligger skiområdet Ehrwalder Almbahn. Et mindre og familievenligt område med en pæn blanding af blå og røde pister sammen med et par enkelte sorte. Området er en del af samarbejdet Zugspitz Arena og let at tilgå med både egen bil og de offentlige transportmidler, som der er adgang til som en del af liftkortet.

Der er sne på Ehrwalder Almbahn i denne juleferie. Dog er det vådt og tungt, så skiløbet er absolut ikke optimalt. Humøret fejler dog ikke noget, så vi tanker lidt varm chokolade og juice sammen med lidt feriepjatteri, imens vi kigger på de andre skiløbere, der lige som os insisterer på, at sæsonen er igang her d. 21. december.


Nå......! Vi er jo ikke kommet for at drikke os tykke i sød chokolade og lalle rundt i hvid slush ice. Heldigvis kender vi et sted, hvor der næsten med garanti er sne. Zugspitze knejser i næsten 3 kilometers højde og har en gletscher på toppen. Altså er det om at komme tidligt op og ombord i svævebanen, der fører os op i solen og kulden.





Ski området på toppen åbner allerede d. 11 december og tilbyder klingende solskin og godt preppede pister. Det er lidt omstændigt at komme derop fra Østrigs siden. På toppen skal man gå over grænsen til Tyskland og så tage en svævebane ned til ski området. 
Hvis man ikke er vild med de store svævebaner, er det muligt at komme op til ski området på Zugspitze fra den tyske side. Lige uden for Garmisch Partenkirchen finder man adgang til Zugspitzes ski område ved at tage toget i form af en tandhjulsbane.

Polarvognen holder jul i Østrig i år. Juleaftensdag viser vejret sig endnu engang fra den bedste side. Vi har højt klart solskin hele dagen og kan om eftermiddagen nyde kaffen under markisen, inden vi klæder om og samles med de øvrige gæster til julekomsammen i receptionen, hvor personalet hilser på og "das Kristkind" uddeler gaver til børnene og der synges fællessang.

Julemiddagen nyder vi på Restaurent Holzerstuben. Det bliver en rigtig hyggelig aften med traditionelt østrigsk mad, der giver god energi til en hverdag i Alperne. Tilbage ved Polarvognen har julefreden sænket sig over campingpladsen og vores medrejsende vintercampister. Vi kravler til køjs efter en hyggelig aften og er klar til at køre videre mod de Franske Alper 1. juledag.




På denne tur har vi valgt at tage en dag i transit. Vi bryder op om morgenen 1. juledag og vender næsen mod Frankrig langs Bodensee og syd over mod Lyon og videre ned i de Franske Alper. Vi har valgt at køre uden om Schweitz. Både fordi vi ikke vil betale vignetter til både Benzer og Bjørn, og fordi vi godt kan lide de franske motorveje med god plads og bedre mulighed for at få noget ordentligt at spise. F.eks. kan du på de store rastepladser uden for Bourg En Bresse købe luksuskyllinger i kiosken og få frisk steak fritt for under 15 Euro pr. person inkl. kaffe og drikkevarer.

På vejen igennem Tyskland stiger temperaturen voldsomt. Da vi holder pause ved Bodensee viser termometret faktisk 17 grader i solen, og vi bliver da en smule bekymret for, hvor meget sne der er længere syd på.



Efter en lang dag på vejene køre vi roligt ind i en kold, stille og nattelukket Bourg-Saint-Maurice og slår os ned uden for Camping Le Versoyen. Selv om porten lukker kl. 22.00 ved vi, at der ikke er problemer med at komme sent til denne plads. Der er god plads ude foran og toiletbygningen låses ikke om natten. 
Imens støttebenene sættes i asfalten og Aldefyrret snurrer energi i centralvarmeanlægget, børstes der tænder og gøres klar til at få et par timer på øjet.


Bourg-Saint-Maurice er byen, som alle gæster til skiområdet Les Arcs skal igennem. Her er endestation for både shuttelbusser fra Lyon Airport og det franske TGV tog kommer direkte fra Paris og Lyon. Der ud over er der nattoget direkte fra London som ankommer hver lørdag.
På den baggrund er der dage i skisæsonnen, der skal advares en smule imod. Lørdag er skiftedag både på hotellerne og de mange hundrede lejligheder oppe i terrænnet. Derfor kan trafikken om muligt være værre end en varm sommerlørdag i Blokhus på den danske vestkyst.


Til gengæld har Bourg-Saint- Maurice et handels- og cafeliv, som ikke findes oppe i satellitbyerne på bjerget. Her kan der shoppes, drikkes Pastis på den lokale bar og handles hos de lokale på markedet. Alt ialt ren og skær luksus for de frankofile, som sætter pris på livlig snak og god stemning tilsat fransk kaffe, bagværk og hygge.



Feriebarometret svinger op på total velvære. Her er masser af sol og faktisk så varmt, at vi kan drikke kaffe om eftermiddagen under markisen.
I løbet af dagen er der fantastisk ferievejr med temperaturer lige under frysepunktet og frisk preppede pister hver morgen. Det bliver til mange timers godt skiløb og masser af afslapning i solen med udsigt til bl.a. Mont Blanc.




På den sidste del af denne tur har vi aftalt, at Polarvognen skal mødes med Ducatoen, som går under navnet "Fruen". 

"Fruen" ejes af et vennepar og har et liv, som base for et motocrossteam, der bevæger sig rundt i toppen af Danmarkseliten. Også i udlandet er "Fruen" base for træningslejre og oplevelser rundt om i Europa.

Sammen hole vi nytårsaften i et forholdsvis stille Frankrig, som bærer tydeligt præg af at være ramt af omverdenens angreb og involvering i konflikter rundt omkring i verden. 



Det er begyndt at trække op med skyer efter nogle dejlige dage. Det er tid til at vende hjemover. "Fruen" er rullet i forvejen og Polarvognen er nu alene tilbage i det centrale Europa. 
Vi får samlet vores udstyr sammen og gjort klar til at vende næsen nordover igen.

Vi starter på de 1600 km hjemover og indstiller os igen på timerne på vejene og de lange træk imellem tisse- og spisepauser. Et af de steder vi benytter tit når sulten melder sig er steakkæden Buffalo Grill. Det er en kæderestaurant, der er placeret langs de franske hoved- og motorveje, hvor de serverer gode bøffer med en lille smule grønt ved siden af til en fornuftig pris. Om det er god kvalitet har vi valgt, at Polarvognen ikke skal være dommer over. Herfra kan vi blot konstatere, at Buffalo Grill er et solidt alternativ til f. eks. McDonalds og BurgerKing.



Turen hjemover bliver endnu en afslutning på en vintertur, der rykker lidt i tandrødderne. Det starter med masser af regn og blæst op igennem Frankrig og Tyskland. Dette ændrer sig brat, da vi når Hamborg. Her dropper temperaturen til under frysepunktet og det blæser kraftigt op.
Efter en hvilepause nord for Hamborg finder vi ud af, at vi har kurs med fuld fart mod en Storebælts bro, der ikke kan forceres med en stor campingvogn på krogen.

Meddelelsen om problemerne på Storebælt når os, da vi runder Kolding. Derfor er det lidt sent at vende om og køre over Putgarden. Faktisk er vi heller ikke sikre på, at vi kan komme over Femern broen på det her tidspunkt.
Klokken er ved at være på den forkerte side af 2 om natten, da vi tager en hurtig beslutning om at tage over Spodsbjerg-Tårs i stedet for at lægge os og vente et døgns tid ved Nyborg.

Det bliver til at par timer på havnen i Spodsbjerg med stiv kuling og 6 minusgrader. Det er vintercamping for fuld udblæsning på den store skala. Da vi kommer ned på det åbne vogndæk efter en hård overfart har dieselfyret i Benzer kørt under hele overfarten for at holde ruderne isfri.



Da vi efter en hård tur lander hjemme i gårdspladsen, starter vi med at tømme vand af vognen for at undgå frosne rør under opstaldning af Bjørn.
Som det ses, var det en god beslutning. Da det sidste vand løber ud, fryser vandet straks til tapper, når vandstrålens tryk aftager.


Vi sidder hjemme i den varme stue og skriver denne beretning. Hele familien er enige, om at vi endnu engang har haft en fed tur med Polarvognen.

Vi har stået på ski i 10 af feriens 15 dage. Vejret har det meste af ferien været solrigt og mildt uden en sky på himlen. Selvfølgelig kunne der med fordel have været mere sne og derved bedre og mere terræn at køre i. 

Alt ialt skal vi dog sige tak til vores europæiske naboer for deres gode værtskab og for lån af deres fantastiske natur.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar